Tilbage til Alle begivenheder

UDSOLGT!!! VERDENSBERØMTHEDER FRA LOLLAND-FALSTER

Pensioneret højskolelærer Arne Olsen fortæller morsomt og vidende om lodsens søn fra Hesnæs, brugsuddelerens søn fra Væggerløse, skipperens søn fra Nakskov og andre af Lolland-Falsters iværksættere og idémagere, der gjorde karriere ude i verden. Hvilken forbindelse har de fire ringe i AUDIs logo til Nakskov, hvem opfandt tonefilmen og den moderne skrivemaskine? Disse og andre relevante spørgsmål vil blive besvaret denne aften i skovriderhuset på Orenæs Gods, der danner ramme om rækken af kulturelle oplevelser i Orenæs Saloner.

Undervejs spiller Arne Olsen på sin violin - mange vil genkende ham som den finurlige primarius i orkestret "Det Musikalske Selskab". På flyglet akkompagnerer "Det Musikalske Selskabs" pianist Eskil Irminger, der også er kendt som sproglig klummeskriver i Folketidende.

Arne Olsen var i en lang årrække lærer på Højskolen Marielyst, hvor han har underholdt kursisterne med historie og historier fra Lolland-Falster og især om de ikke så velkendte berømtheder fra landsdelen.

Entré 100 kr - under 18 år 50 kr