Releasekoncert med Rosor och Tulpan.
Nu - 100 år efter Evert Taubes scene-debut – udgiver det dansk/svenske ensemble Rosor och Tulpan deres fortolkninger af Evert Taubes sange. Pladen, som er indspillet live til to koncerter, udtrykker essensen af deres store kærlighed til Evert Taubes fantastiske sangskat.
Rosor och Tulpan er et ensemble der i en årrække har leveret sprøde nyfortolkninger af den svenske nationalskjald Evert Taubes evigtgrønne sange, til fyldte huse.
Evert Taubes poetiske og humoristiske sange blandes med jazzens improvisatoriske nærvær. Musikken er både traditionsrig og tindrende frisk.
“Viser er ikke finkultur, men kultur når den er som finest” -Evert Taube.
Qarin Wikström – sang
Simon Toldam – harmonika
Stephan Sieben – guitar
Mark Solborg – guitar
Henriette Groth – klarinet
Anders Banke - basklarinet