Grådkvalte funktionærer udtaler på tv, at de er blevet tvangsforflyttet til provinsen. Politikerne råber at Danmark knækker midt over. Fordommene tårner sig op. Og det gør ondt på Iben.
Hun og hendes datter vælger dog at flytte med styrelsen fra Nørrebro i København til en mindre by i provinsen. De skal sige farvel til lille lejlighed, cafeen lige om hjørnet, egen selvforståelse og cool storby. Og goddag til hus, have og et nyt liv på landet.
Vi følger Ibens første år, hvor ord som grødbar, havnebus og myldretid mister deres betydning, og nye realiteter som reservedunk,skolebus og hønsehus får plads.
Selvgodheden og københavneriet får et tiltrængt eftersyn og et los bagi, ligesom provinsens mindreværd og stillestående storbyefterligninger bliver samlet op.
Skuespiller: Line Svendsen
Dramatiker: Annegrete Kraul
Instruktør: Bodil El Jørgensen
Scenograf: Henriette Drejer Lubanski