Tilbage til Alle begivenheder

Fyraften og Fællessang - med Rie Koch

  • Nordfalsters Koncerthus Nørre Alslev Langgade 68 4840 Nørre Alslev (kort)

Nordfalster Koncerthus inviterer til Fyraften og Fællessang den 22. april med Rie Koch som dagens vært. Tema er forårets danske sange med afstikkere til den svenske sangskat. De seneste to år, har der ikke været sunget fællessang i koncerthuset, hvor der ellers har været tradition for at begynde alle koncerter med en fællessang eller to. Og nu må man godt igen – så der skal synges igennem!

Under pandemien har vi set, hvor dyrebar den danske sangskat er for sammenholdet og fællesskabet. Den blå højskolesangbog, og fællessangen i det hele taget, har fået fornyet opmærksomhed, og Nordfalster Koncerthus følger trop med fællessangsarrangementer henover året. Til det første fyraftensarrangement har Nordfalster Koncerthus inviteret radiovært Rie Koch til at udvælge nogle af sangene og fortælle om dem, og hvad der fik hende til at vælge lige dem. Rie Koch fortæller også løst og fast om sig selv og hendes baggrund. Hun er bosat i Præstø, hvor hun med glæde tager del i det lokale kulturliv - men hun er mest kendt som studievært på DRP2, hvor hun igennem årtier har været morgenvært og koncertvært ved bl. a.  torsdagskoncerterne, præsenteret musikkonkurrencer og medvirket på TV i DRs populære Klassiske Musikquiz med Phillip Faber som overdommer. Rie Koch er flasket op med den danske sangskat som elev på Sankt Annæ Gymnasium (Sangskolen) i København. Derudover har Rie igennem årtier sunget i forskellige professionelle vokalensembler i Danmark og Sverige, ligesom hun medvirker i DR Koncertkoret, når mikrofonen ikke stjæler hendes tid. Kom og nyd en fyraften i foråret med sange fra den danske sangskat og i selskab med dem, der holder af vores fælles sangskat.

Undervejs er der både kaffe og kage!

ARRANGEMENTET ER STØTTE AF GULDBORGSUND KOMMUNE

Tidligere begivenhed: 9. april
Traumgekrönt - dramatiseret koncert
Senere begivenhed: 8. maj
Det spanske hjørne