LvB#3
Tredje koncert i rækken af Arild Kvartettens 6 koncerter med samtlige Beethovens strygekvartetter.
Den 8. april kl. 15 kan man fortsætte - eller hoppe på - rækken af værker fra Beethovens hånd, der bliver spillet i 2018. Cyklussen er støttet af Dronning Margrethes og Prins Henriks Fond.
Mens komponisten Mozart var i stand til at skrive livsglad og lys musik, selv om hans personlige omstændigheder var håbløse, er der en tæt forbindelse mellem Beethovens menneskelige befindende og de værker, han skrev. Beethoven havde som ung stor respekt for strygekvartet-genren. Der blev spillet strygekvartetter i hjemmene, og det betød meget for en komponists indtægt, om man havde lyst til at købe hans strygekvartetnoder. Så Beethoven ventede med at skrive for strygekvartet, til han følte sig helt parat; lurede Haydn og Mozart kunsten af og gik så, 28 år gammel og med stor erfaring som komponist, i gang med en samling på 6 strygekvartetter, som blev modtaget med jubel af tidens mange dygtige amatører. Den første, han skrev, var kvartetten i D-dur, som indleder koncerten 8. april. Skulle nogen have fået nok af, at vinteren er trukket ud, så er der i denne kvartet forårs- og sommerstemning for alle pengene. Kvartetten emmer af mildt og kvidrende forår, en stemning, som kulminerer i sidste sats, der er en eksplosion af livsglæde og mylder, alt er vakt til live og fylder himmel og jord med aktivitet og kraft.
Den efterfølgende strygekvartet i e-mol opus 59 nr. 2 er skrevet på bestilling af den russiske gesandt i Wien, fyrst Rasumovsky. Fyrsten havde sine egne musikere ansat og spillede ofte selv med, da han var en var en habil violinist. Beethoven har haft disse musikere i tankerne, da han komponerede et værk, som forekom avanceret for den tids tilhørere, og som bestemt ikke er for amatører. Der stilles store, tekniske krav til de udøvende, som belønnes med en langsom sats, inspireret af en stjerneklar nattehimmel. En velgørende ro og smukke melodier formidles på skift af alle kvartettens musikere. Her værdsætter man, at alle medlemmerne i Arild Kvartetten befinder sig på højt, solistisk plan og hver for sig kan fremføre de beethovenske melodier med den skønhed og beåndethed, hvormed de er skrevet. Kvartettens sidste sats, en nærmest fræk presto, er formidabel, hvis den spilles med glimt i øjet og stort teknisk overskud, hvilket er præcis, hvad man kan se frem til i Nordfalsters Koncerthus.
Havde Beethoven i koncertens første kvartet sine kunder i tankerne og i den anden kvartet bestillingstageren i tankerne, så var han i koncertens sidste værk, Es-dur kvartetten opus 74, helt fri til udelukkende at følge sin kunstneriske inspiration. Værket har tydeligt slægtskab med Skæbnesymfonien, som han netop havde fuldført, og det har fået endnu et vrid med den tekniske skruetrækker, så sværhedsgraden er overvældende. Kvartetten bliver også kaldt "Harpekvartetten" pga. mange passager i 1. sats, hvor musikerne knipser strengene og ikke stryger dem, og det er et meget indholdsmættet værk. Den langsomme 2. sats har et skønt, romancepræget tema, hvor 3. sats er en vild og imponerende fyrig presto. Sidste sats er en variationssats, som koket klinger ud med to små akkorder ”- det var bare det …”.
Arild Kvartetten består af nogle af dansk musiklivs dygtigste musikere: På violin er det Tobias Durholm, koncertmester i Det Kongelige Kapel og Johannes Søe Hansen, 1. koncertmester i DR SymfoniOrkestret, på bratsch Stine Hasbirk Brandt fra DR SymfoniOrkestret og på cello Ingemar Brantelid, tidl. solocellist i Det Kongelige Kapel.
Nordfalsters Koncerthus
Nørre Alslev Langgade 68
4840 Nørre Alslev
