Endnu mere Beethoven i Nordfalsters Koncerthus
Koncerthuset i Nørre Alslev, der blev officielt indviet denne sommer, byder hele 2018 på et overflødighedshorn af Beethoven musik – for der er altid grund til at fejre den gamle komponist.
Det bliver gjort med nogle af dansk musiklivs fremmeste musikere, og den 23. september er det Den Danske Klavertrio med pianisten Katrine Gislinge i spidsen, kendt fra TV som både dommer, mentor og smagsdommer, der gæster Nørre Alslevs nye kultursted. Med sig har hun Det Kongelige Kapels koncertmester Lars Bjørnkjær på violin og solocellist i Copenhagen Phil, Toke Møldrup.
Ludwig van Beethoven havde ikke ”x-faktor” i nutidig forstand, hvor det ikke kan gå hurtigt nok med at komme i rampelyset, uanset om man har lært noget eller ej. Han gav sig tid og ønskede ikke at præsentere sine værker for publikum, før han følte sig parat.
Han havde fået nogle tidlige ungdomsværker udgivet; men hvad han regnede for sin første, virkelig seriøse udgivelse, var de tre klavertrioer, som fik opus 1, hvoraf man ved koncerten med Den Danske Klavertrio kan høre nr. 2 i G-dur og nr. 3 i c-mol.
Da Beethoven komponerede opus 1 var han en ung mand på 24 år, som bl. a. havde taget undervisning hos Joseph Haydn. Denne berømte, gamle komponist af den gamle skole lærte Beethoven, hvordan man traditionelt skrev kammermusik, og Haydn overværede førsteopførelsen af de tre opus 1-trioer. De er holdt i det wienerklassiske tonesprog, som også Mozart mestrede så suverænt, skrevet af en ung, selvbevidst komponist, som tog sin kunst meget højtidelig.
Ludwig van Beethoven er en utrolig rigt facetteret komponist. Han har skrevet langsomme satser præget af følelsesmæssige dybder og stor melodisk skønhed; han har skrevet avanceret musik, som på hans tid var eksperimenterende og udfordrende, og han har skrevet munter musik. Det er mest første og sidste kategori, man får at høre denne søndag i Nørre Alslev.
Foruden de to trioer fra opus 1 spiller Den Danske Klavertrio opus 70 nr. 1 med tilnavnet ”Geistertrio” – på dansk ”Spøgelsestrio”. Den er skrevet i en periode i Beethovens liv, der var præget af nogle af hans kendteste værker som Skæbnesymfonien og Pastoralesymfonien. ”Spøgelsestrioens” tilnavn henviser til værkets 2. sats, som er inspireret af spøgelsesscenen fra Shakespeares Hamlet – men satsen er nu ikke særlig uhyggelig, så det bør ikke afholde nogen fra at komme til koncerten. Med lidt god vilje kan man fantasere sig til ualmindeligt venligtsindede spøgelser, eller vælge blot at nyde den skønne musik, hvis man ikke tror på ånder.
